1. maj for fællesskabet Pressemeddelelse I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-fejringerne ikke kan afholdes fysisk. At forsamle sig og gøre fællesskabet tydeligt har i 150 år været en af arbejderbevægelsens største styrker. Derfor begrænsede myndighederne møder og optog i bevægelsens første mange år. Og derfor udfordrer endnu en 1. maj bag skærmen også lønmodtagernes fællesskab. 1. maj-taler på facebook, digital fællessang, kampdag på afstand. Det er det muliges kunst at holde fast i fællesskabet, der historisk set har været et arbejderbevægelsens vigtigste redskaber. Siden 1890 har 1. maj været en demonstration af det velorganiserede fællesskab mellem tusindvis af lønmodtagere. Men når man ikke kan forsamles fysisk, kan bevidstheden om fællesskabet risikere at blive mere utydelig. 1. maj-demonstration med bannere og flag ca 1907 Den individuelle lønmodtager står generelt svagt i forhold til at ændre på løn- og arbejdsforhold. Det er ved at stå sammen, at der kan skabes forandringer. Da arbejderbevægelsen blev dannet for 150 år siden, stod arbejderne stort set uden formel indflydelse på samfundslivet, da de ikke havde stemmeret. Men ved at slå sig sammen opnåede arbejderne styrke til at sætte kraft bag ønskerne om kortere arbejdstid, bedre løn og en højere grad af tryghed i tilværelsen, både i forhandlinger med arbejdsgivere og med deltagelse i det politiske liv. 1. maj demonstration på Fælleden 18991. maj i Odense ca. 19251. maj demonstration passerer Dronning Louises bro 1933 1. maj-optog med Th. Stauning i spidsen passerer Social-Demokratens bygning i Nørre Farimagsgade 1914 1. maj i Slagelse. Gruppebillede af deltagere med bannere, slogans og majkranse 19081. maj H C Andersens boulevard ca. 19061. maj demonstration på Fælleden 1899 / foto af Peter L. PetersenPlakat fra 1. maj 1890 En fejring af demokrati og ytringsfrihed Når de røde faner bæres gennem landets byer 1. maj, så tænker vi på kampen for bedre løn- og arbejdsforhold, på velfærd og på solidaritet. Men det er vigtigt at huske, at 1. maj grundlæggende også er en fejring af retten til at ytre sig. Op til afholdelsen af den første 1. maj-fejring i Danmark i 1890 var der stor bekymring hos myndighederne for, hvad demonstrationerne kunne udvikle sig til. I de første 10 år blev der ikke givet tilladelse til optog gennem gaderne, men kun til at arbejderne kunne forsamles på udvalgte steder. Især var der bekymring for brugen af røde faner, som i en periode efter Slaget på Fælleden i 1872 havde været direkte forbudt at vise offentligt. 1. maj-møderne tydeliggør både styrken af fællesskabet for omverdenen, men bekræfter også den enkelte deltager i at være en del af et kraftfuldt fællesskab. Spørgsmålet er, hvordan fællesskabet kan blive klart og nærværende hvis store optog og fællesmøder også i fremtiden indebærer en fare for folkesundheden. Kontakt Ønskes interview, fotos eller information, kontakt Stine Groth Rasmussen, kommunikationsansvarlig for Arbejdermuseet på sgr@rbejdermuseet.dk eller tlf. 33 48 03 19 1. maj-demonstration på Grøntorvet med Th. Stauning i spidsen 1925 Fakta om 1. maj I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-festerne bliver aflyst. Første gang var i 1940 under besættelsen, hvor større forsamlinger var forbudt. Anden gang var i 2020 under corona. Beslutningen om at etablere Arbejdernes internationale kampdag blev truffet i 1889, og dagen har siden da været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i 1890 med møder i en række byer. I 1890 forbød politiet arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. I København blev der også givet påbud om at arbejderne kun måtte diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.Selvom hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op. Det var først 10 år senere, i 1899, ved den tiende 1. maj fejring på Fælleden i København, at der var kvindelige talere på programmet. Det var Andrea Nielsen, der var formand for De kvindelige Herreskræddere, og Olivia Nielsen, der var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det var også først i 1899, at arbejderne i København fik lov til at gå i optog gennem byen med røde faner. I de første 30 år var det centrale krav ved 1. maj demonstrationerne ”8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile”. Kravet blev gennemført for størstedelen af det private arbejdsmarked i 1919 I 1940, da 1. maj blev aflyst på grund af forsamlingsforbud under den tyske besættelse, bragte avisen Social-Demokraten en leder. Her et uddrag:”Forholdene har medført, at vi ikke i Aar paa vanlig Vis fejrer den Majfest, som danske Arbejdere ellers har holdt siden 1890. 50 Aaret for den første Majdag bliver en tavs, stille Fest. Men vi fejrer den saa meget større i vore Tanker. Gaar vi ikke i Procession, og synger vi ikke de gamle Majsange, saa gaar dog vore Tanker sammen med vore Kammeraters tilbage til de stolte Idéer, som er Majdagens: Fred paa Jorden, Ret for Arbejderne, Broderskab mellem Menneskene.…Naar vi i Aften sidder hjemme og lytter til Radioens Majtoner, saa gaar vore Tanker fremad til en ny Tid, hvor en ny Slægt bygger en ny og bedre Verden op. Vi tvivler ikke et Øjeblik om, at det vil ske. Livet, Udviklingen, det evige Fremskridt kan for en Tid hemmes, men aldrig standses.” Når pandemi og krig ikke sætter en bremse i, startes kampdagen traditionelt set i Arbejdermuseets festsal, hvor 1. maj er blevet fejret lige siden 1890. Men også festsalen i Rømersgade må undvære fællesskabet i år. arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 20 Open MADPAKKEN FYLDER 140 ÅR 🇩🇰Her på Arbejdermuseet kan du se Danmarks ældste madpakke. En rugbrødsklemme med fedt pakket ind i et stykke avispapir fra Socialdemokraten 20. august 1886. Den fylder altså 140 år i dag! 📰Selvom det er 100 år og en madpakke siden, er rugbrødsklemmen stadig en vigtig fortælling den dag i dag. Madpakken fortæller nemlig historien om tusindvis af menneskers livsvilkår og om de enorme forandringer, industrialiseringen bragte med sig. ⚙️🏭Frokosten skulle være mættende og blev ikke længere indtaget som varm mad hjemme på gården, men i stedet som medbragt mad på arbejdspladsen.Se madpakken i vores udstilling, Vi er arbejderne! 👷♀️👷♂️ … 50 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 19 Open ÅRETS SIDSTE KULD KONFIRMANDER 🌹Endnu en gang har vi på Arbejdermuseet – i tæt samarbejde med DUI Leg og Virke – haft æren af at afholde Demokratiets Konfirmation. Og endnu en gang blev det årets smukkeste dag. ❤️Demokrati er ikke kun noget, der foregår i stemmeboksen – demokrati er samtale.Ikke bare slutresultatet eller forliget efter diskussionen – men dét, at vi kan tale sammen, lytte til hinanden og være uenige.Demokrati er øjenkontakt, at lytte til hinanden og at bruge sin stemme. At mødes på tværs af forskelligheder og skabe nye fællesskaber. 🤝Det hele kulminerede i weekenden i Festsalen – i en ceremoni fyldt med håb, ungdomskraft, nye venskaber og stærke kerneminder. 💫En dag, hvor fællesskabet kunne mærkes helt tæt på, hvor demokratiet levede i relationerne mellem mennesker.Vi går fra dagen med fornyet tro på fremtiden – og på demokratiet. ❤️Du kan læse mere om Demokratiets Konfirmation på vores hjemmeside: https://arbejdermuseet.dk/demokratiets-konfirmation/ … 66 2 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 17 Open 10 TIMERS SANGMARATON: ALTING BEGYNDER MED EN SANG 🎶Kom med til årets sangmaraton på lørdag d. 22. august. 10 timer med sang og underholdning, hvor vi hylder arbejdersangen. 🚩Vær med til en dag, hvor blandt andre Anne Marie Helger, Klimakoret, Mogens Lykketoft og Prince Henry Kwesia Asare vil føre os ind i, hvad det faktisk er, der begynder med en sang. 👏Tag gerne din Arbejdersangbog med – og få din sidemakker til at skrive en hilsen. Vi synger fra 2014-udgaven. Arbejdersangbogen kan købes i butikken. 🎟Arrangementet er gratis, men med billet.OBS! Vi forventer mange mennesker denne dag. Arrangementet er tænkt til, at flest muligt kan være med. Derfor er der et meget begrænset antal stole. Vi beder om solidarisk forståelse. … 38 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 15 Open DYK NED I HISTORIEN: ALTING BEGYNDER MED EN SANG 🎶Hvad betyder sang for en arbejderbevægelse? 🎵Mere end du måske tror.I udstillingen, Alting begynder med en sang, udforsker vi sangens betydning for arbejderne, arbejderklassen og arbejderbevægelsen.Sangen blev både en drivkraft og en samlende kraft, der gjorde arbejderne synlige og gav dem en fælles stemme. ✊Følg med her på siden de næste par uger, når vi åbner dørene til vores historiske skatkammer 🗝️📚Vi dykker ned i historierne om de pionerer, der var med til at gøre arbejdersangbogen til en bærende søjle i den danske arbejderbevægelse.Historien begynder med en sang. Kom med! 🎵 … 67 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 12 Open DA PLATTEDAMERNE LAGDE PENSLERNE FRA SIG 🖌️Her i august er det præcis 50 år siden, at København var præget af omfattende støttedemonstrationer for de strejkende arbejdere på Den Kongelige Porcelainsfabrik – de såkaldte plattedamer. ✊Strejken begyndte den 19. maj 1976, da de kvindelige porcelænsmalere nedlagde arbejdet i protest mod lave lønninger og et usikkert akkordsystem. Kort efter sluttede arbejdsmænd, drejere og håndværkere sig til strejken, og opbakningen voksede fra arbejdspladser og fagforeninger over hele landet.På Amagertorv malede plattedamerne fine, musselmalede paptallerkener, som de solgte for 10 kroner stykket til støtte for kampen. 🎨💙Efter næsten fire måneders kamp blev der indgået forlig. Plattedamernes løn steg til 30,50 kroner – én krone mindre end de havde krævet, men samtidig en fremgang på tre kroner sammenlignet med før. Også fabrikkens arbejdsmænd og HK’ere fik mere i løn. 💪Porcelænsstrejken er et stærkt eksempel på, hvordan lavtlønnede kvinder, fagligt sammenhold og solidaritet på tværs af arbejdspladser kan flytte grænser og skabe bedre vilkår.Vil du vide mere? 🔎I vores udstilling, Industriarbejdet, kan du se eksempler på de malede paptallerkener. Du kan også gå på opdagelse i Arbejdermuseets fotobase, bibliotek og arkiv.Søg for eksempel på ”Den Kongelige Porcelainsfabrik” eller ”Plattepigernes kamp” – og gå på opdagelse i historien. 😊 … 167 2 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 9 Open UDSTILLINGEN, DER BLIVER VED MED AT GIVE ❤️Udstillingen ”Leif Sylvester – Friheden flyver” lukkede søndag 2. august, men her på Arbejdermuseet er vi langt fra færdige med Leif Sylvester.Lige før sommerferien modtog vi nemlig en helt særlig og meget generøs gave. 🎁 Leif Sylvester har doneret 10 kunstværker til museet: otte malerier, en collage og en skulptur samt plakater, foldere og andet papirmateriale.Samlingen spænder fra tidlige værker som en tagpapcollage, popkunst inspireret af tivoli og cirkus og et monumentalt, fotorealistisk maleri af en parkeringsvagt malet som et kongeportræt – til helt nye værker i den spontane, farverige, fantasifulde og humoristiske stil, som mange kender ham for i dag. Blandt dem er maleriet Natholdet og skulpturen Frihedens fugl, som blev skabt særligt til udstillingen på Arbejdermuseet. 🎪 🕊️Sammen med plakater, flyers og foldere giver donationen et enestående indblik i Leif Sylvesters virke som billedkunstner og trækker samtidig tråde til Clausen & Petersen, Røde Mor, Sylvester & Svalerne og meget mere. 🖼️Med et trylleslag har Leif Sylvester gjort Arbejdermuseet til Danmarks førende museum for hans kunst og samtidig sikret, at en vigtig del af hans værker og arkiv bevares i en offentlig samling – til glæde for både nutidens og fremtidens museumsgæster. ❤️ … 120 5 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 7 Open ASFALTBAL I SOMMERVARMEN 💃🕺I begyndelsen af 1950`erne var noget nyt på vej.For første gang begyndte mange unge fra arbejderklassen at få deres egne penge. De fik deres egen stil og musiksmag og lod sig inspirere af en ny ungdomskultur fra USA. 🎶Rock`n`roll fik de unge til at slippe hæmningerne og danse, mens de ældre generationer så på udviklingen med bekymring. Aviserne advarede om, at musikken kunne føre til psykiske problemer, og kaldte både musikken og dansen for "farligt morskab". Selv Statsradiofonien – det, vi i dag kender som DR – nægtede at spille musikken, fordi den blev betragtet som skadelig for ungdommen. 📻Mange unge gik på danseskole, men ville man danse lidt friere end de pæne trin, var mulighederne få. Værtshusene var for barske og ofte forbudt af forældrene. Hjemme var der sjældent plads i de små arbejderlejligheder.Så de unge fandt deres eget dansegulv under åben himmel. 🌳✨Fra midten af 1950`erne og ind i 1960`erne blev der hver sommer arrangeret asfaltbal i gader og parker. Her kunne unge mødes og danse til lokale orkestre, mens både forældre og politi holdt et vågent øje med festen. Det blev dog sjældent nødvendigt at gribe ind. 👮🎺Asfaltballerne blev først og fremmest et fristed. ❤️For 3 kroner i entré kunne man danse hele aftenen, høre levende musik, deltage i konkurrencer – og måske møde en helt særlig person. 💕Nogle steder samledes op mod 2.000 unge på en varm sommeraften, og for en hel generation blev asfaltballerne synonym med lyse nætter, frihed og uforglemmelige sommerminder. 🌙🎵Dansede du med? Så du på? Eller har du hørt historier om asfaltbal? 💃🕺Del dem meget gerne med os i kommentarfeltet. 👇 … 110 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 5 Open FASHION WEEK 👗Fashionistas fandtes altså længe før der var noget, der hed influencers, catwalks og outfit-reels. 😎Mens København summer af Copenhagen Fashion Week og flyder over med moderigtige og ikoniske outfits, har vi taget en tur i billedarkivet for at finde nogle af fortidens mest stilfulde looks. Og vi må indrømme: De kunne sagtens have stjålet rampelyset i dag. ✨Hvilket look ville du selv hoppe i? 👀👇#cphfw #cphfw26 #fashionweek … 95 0 Indlæs flere … Følg os på Instagram