1. maj for fællesskabet Pressemeddelelse I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-fejringerne ikke kan afholdes fysisk. At forsamle sig og gøre fællesskabet tydeligt har i 150 år været en af arbejderbevægelsens største styrker. Derfor begrænsede myndighederne møder og optog i bevægelsens første mange år. Og derfor udfordrer endnu en 1. maj bag skærmen også lønmodtagernes fællesskab. 1. maj-taler på facebook, digital fællessang, kampdag på afstand. Det er det muliges kunst at holde fast i fællesskabet, der historisk set har været et arbejderbevægelsens vigtigste redskaber. Siden 1890 har 1. maj været en demonstration af det velorganiserede fællesskab mellem tusindvis af lønmodtagere. Men når man ikke kan forsamles fysisk, kan bevidstheden om fællesskabet risikere at blive mere utydelig. 1. maj-demonstration med bannere og flag ca 1907 Den individuelle lønmodtager står generelt svagt i forhold til at ændre på løn- og arbejdsforhold. Det er ved at stå sammen, at der kan skabes forandringer. Da arbejderbevægelsen blev dannet for 150 år siden, stod arbejderne stort set uden formel indflydelse på samfundslivet, da de ikke havde stemmeret. Men ved at slå sig sammen opnåede arbejderne styrke til at sætte kraft bag ønskerne om kortere arbejdstid, bedre løn og en højere grad af tryghed i tilværelsen, både i forhandlinger med arbejdsgivere og med deltagelse i det politiske liv. 1. maj demonstration på Fælleden 18991. maj i Odense ca. 19251. maj demonstration passerer Dronning Louises bro 1933 1. maj-optog med Th. Stauning i spidsen passerer Social-Demokratens bygning i Nørre Farimagsgade 1914 1. maj i Slagelse. Gruppebillede af deltagere med bannere, slogans og majkranse 19081. maj H C Andersens boulevard ca. 19061. maj demonstration på Fælleden 1899 / foto af Peter L. PetersenPlakat fra 1. maj 1890 En fejring af demokrati og ytringsfrihed Når de røde faner bæres gennem landets byer 1. maj, så tænker vi på kampen for bedre løn- og arbejdsforhold, på velfærd og på solidaritet. Men det er vigtigt at huske, at 1. maj grundlæggende også er en fejring af retten til at ytre sig. Op til afholdelsen af den første 1. maj-fejring i Danmark i 1890 var der stor bekymring hos myndighederne for, hvad demonstrationerne kunne udvikle sig til. I de første 10 år blev der ikke givet tilladelse til optog gennem gaderne, men kun til at arbejderne kunne forsamles på udvalgte steder. Især var der bekymring for brugen af røde faner, som i en periode efter Slaget på Fælleden i 1872 havde været direkte forbudt at vise offentligt. 1. maj-møderne tydeliggør både styrken af fællesskabet for omverdenen, men bekræfter også den enkelte deltager i at være en del af et kraftfuldt fællesskab. Spørgsmålet er, hvordan fællesskabet kan blive klart og nærværende hvis store optog og fællesmøder også i fremtiden indebærer en fare for folkesundheden. Kontakt Ønskes interview, fotos eller information, kontakt Stine Groth Rasmussen, kommunikationsansvarlig for Arbejdermuseet på sgr@rbejdermuseet.dk eller tlf. 33 48 03 19 1. maj-demonstration på Grøntorvet med Th. Stauning i spidsen 1925 Fakta om 1. maj I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-festerne bliver aflyst. Første gang var i 1940 under besættelsen, hvor større forsamlinger var forbudt. Anden gang var i 2020 under corona. Beslutningen om at etablere Arbejdernes internationale kampdag blev truffet i 1889, og dagen har siden da været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i 1890 med møder i en række byer. I 1890 forbød politiet arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. I København blev der også givet påbud om at arbejderne kun måtte diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.Selvom hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op. Det var først 10 år senere, i 1899, ved den tiende 1. maj fejring på Fælleden i København, at der var kvindelige talere på programmet. Det var Andrea Nielsen, der var formand for De kvindelige Herreskræddere, og Olivia Nielsen, der var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det var også først i 1899, at arbejderne i København fik lov til at gå i optog gennem byen med røde faner. I de første 30 år var det centrale krav ved 1. maj demonstrationerne ”8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile”. Kravet blev gennemført for størstedelen af det private arbejdsmarked i 1919 I 1940, da 1. maj blev aflyst på grund af forsamlingsforbud under den tyske besættelse, bragte avisen Social-Demokraten en leder. Her et uddrag:”Forholdene har medført, at vi ikke i Aar paa vanlig Vis fejrer den Majfest, som danske Arbejdere ellers har holdt siden 1890. 50 Aaret for den første Majdag bliver en tavs, stille Fest. Men vi fejrer den saa meget større i vore Tanker. Gaar vi ikke i Procession, og synger vi ikke de gamle Majsange, saa gaar dog vore Tanker sammen med vore Kammeraters tilbage til de stolte Idéer, som er Majdagens: Fred paa Jorden, Ret for Arbejderne, Broderskab mellem Menneskene.…Naar vi i Aften sidder hjemme og lytter til Radioens Majtoner, saa gaar vore Tanker fremad til en ny Tid, hvor en ny Slægt bygger en ny og bedre Verden op. Vi tvivler ikke et Øjeblik om, at det vil ske. Livet, Udviklingen, det evige Fremskridt kan for en Tid hemmes, men aldrig standses.” Når pandemi og krig ikke sætter en bremse i, startes kampdagen traditionelt set i Arbejdermuseets festsal, hvor 1. maj er blevet fejret lige siden 1890. Men også festsalen i Rømersgade må undvære fællesskabet i år. arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 15 Open DA DEMOKRATIET BLEV ERKLÆRET DØDT I dag er det FN’s internationale dag for demokrati. 🗳️Men faktisk blev demokratiet stedt til hvile i Frederiksholms Kanal i 1977. Det var danske skoleelever, der bar en kiste med demokratiet gennem Københavns gader. De gik mod Undervisningsministeriet ved Frederiksholms Kanal, og ud for ministerens kontor blev demokratiet stedt til hvile i kanalen.Skoleeleverne var organiseret i Landsorganisationen af Elever og var utilfredse. Folkeskoleloven fra 1975 havde givet løfter om demokratisk indflydelse i skolen. Men et par år senere mente eleverne, at undervisningsminister Ritt Bjerregaard tilsyneladende havde glemt løfterne. 📚✊Derfor gik de på gaden — og begravede demokratiet! ⚰️Aktionen er et stærkt eksempel på, hvordan elever selv tog kampen op for medbestemmelse og demokrati. Og skoleeleverne var langt fra de eneste, der gennem tiden har kæmpet for indflydelse og bedre vilkår. ✊🔎 Gå på opdagelse i Arbejdermuseets og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs samlinger, og bliv klogere på skoleelevernes og mange andres kampe for demokrati, medindflydelse og bedre vilkår.Historien om skoleelevernes aktion kan findes i Landsorganisationen af Elevers arkiv, mens billederne stammer fra vores store fotosamling. 📸: Finn Svensson … 52 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 11 Open 🎶DER KAN IKKE VÆRE NOGEN REVOLUTION UDEN SANGE”Sådan lød en af Unidad Populars paroler under Salvador Allendes præsidentkampagne i Chile i 1970. Sang og musik spillede en central rolle i visionen om forandring. Unge musikere formidlede håbet gennem bevægelsen Nueva canción chilena – med sange som Quilapayúns ”El Pueblo Unido”, Violeta Parras ”Gracias a la vida” og Víctor Jaras ”Venceremos”.Men den 11. september 1973 satte militærkuppet en brutal stopper for Chiles fredelige vej til socialisme. Allende døde, da militæret trængte ind i præsidentpaladset, og det blev begyndelsen på 17 års militærdiktatur under Augusto Pinochet.Musikken blev også ramt. 🎵🚫En af de historier, der gjorde et stærkt indtryk på en hel generation, var Víctor Jaras. Han var musiker og lærer og blev efter kuppet ført til Estadio Chile sammen med unge venstreorienterede. Her blev han tortureret og fik sine hænder knust. Ifølge beretninger fra hans sidste timer blev han hånet for at være musiker – og bedt om at spille. Jara sang sangen Venceremos – Unidad Populars sang om folkets sejr.De første år under Pinochet er siden blevet beskrevet som et ”apagón cultural” – en kulturel mørkelægning. Kunstnere og intellektuelle blev dræbt, fængslet eller sendt i eksil, mens musik, teater, litteratur og kunst blev censureret. Men kulturen forsvandt ikke. I undergrunden blev den tværtimod en måde at gøre modstand på. ✊Også i Danmark fik de eksilerede chileneres musik en vigtig rolle. Her blev sang og musik et samlingspunkt for støttearbejdet og en måde at holde fortællingen om diktaturets overgreb levende. Den danske gruppe, Skrøbeligt Daggry, gjorde blandt andet de eksilerede musikeres sange tilgængelige for et dansk publikum gennem teaterforestillinger og LP’en ”Sange fra og om Latinamerika”.På den måde fik sange, der var blevet bragt til tavshed i Chile, igen en stemme – også på den anden side af Atlanten. 🎶I dag er flere af de chilenske kampsange en del af arbejdernes sangskat.I udstillingen Alting begynder med en sang kan du høre mere om, hvordan sang kan være et våben i arbejdernes kamp – og et middel til at skabe forandring. ✊🎵 … 101 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 9 Open AC MEYERS KAMP 🎶En sangbog, en retssag og en fængselsdom.AC Meyer vidste, at en folkebevægelse ikke kan undvære sang. Derfor brugte han den strategisk – til at samle, skabe kampgejst og sætte ord på arbejdernes krav.I 1886 udgav han en sangbog, som blev anklaget for at vække til uro og vold. Det endte i en retssag og en fængselsdom. Men AC Meyer gav ikke op.Da den første 1. maj blev fejret, var han med til at sætte sang på programmet – blandt andet sin egen sang for 8-timersdagen.🎵 “Første mål, hvorhen jeres kraft må stile, er den 8-timersarbejdsdag.”Vil du vide mere om hvordan sang blev et af arbejderbevægelsens stærkeste våben?Så kom ind og oplev udstillingen, Alting begynder med en sang! … 37 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 5 Open DA ALLE FÆDRENE PLUDSELIG GIK HJEMME 👨👩👧👦I 1899 opstår Danmarkshistoriens største arbejdskamp. Omkring 40.000 arbejdere bliver lockoutet, og i næsten fire måneder oplever arbejderfamilier voldsom nød og fattigdom.En af de stærkeste erindringer fra dengang kommer fra bladtegneren Anton Hansen.Anton var 8 år og boede på Vesterbro, da konflikten brød ud. Han huskede den mærkelige forandring i gaden: Fra den ene dag til den anden gik fædrene hjemme. De blandede sig i børnenes lege og forhørte dem om lektier. Dagene blev til uger, og ugerne til måneder.Så begyndte mændene at rejse væk for at finde arbejde, og tilbage stod kvinderne med ansvaret for at holde hjemmene oven vande, mens børnene gjorde, hvad de kunne for at hjælpe til. De samlede flasker, fandt småjobs og tjente en skilling hist og her.Som Anton senere skrev, blev drenge, der knap nok var gamle nok til lange bukser, hjemmenes mænd.Fattigdommen satte sine spor. Dyner, lagner og tøj blev båret til pantelåneren. Huslejen kunne ikke betales, og nogle familier blev sat på gaden. I arbejderkvartererne nærmede forholdene sig hungersnød. 💔Men Anton huskede også noget andet.Ved Rundetårn stod et telt med borde, hvor kvinder og børn hver dag kunne få et varmt måltid. Han huskede solen gennem teltdugen og den lettelse, der fulgte med, når han sad ved bordet:”Det var, ligesom lidt af sollyset gled ind i sindet sammen med den gode mad.” ☀️Den 5. september 1899 indgik arbejdsgivere og -tagere et forlig, der fik navnet Septemberforliget. Det blev senere kendt som arbejdsmarkedets grundlov og fastlagde fælles spilleregler for arbejdsmarkedet. ⚖️Men for mange familier satte konflikten dybe spor. Prisen havde været høj for det forlig, vi stadig står på skuldrene af i dag.I udstillingen VI er arbejderne, kan du høre hele Anton Hansens fortælling og opleve det originale forlig. 🏛️📸:1. 1907 på Vesterbro foran “Samaritanen”. Spandene i børnenes hænder er til at opbevare den uddelte mad i. 2. Tegning bragt i det socialistiske blad “Ravnen” der viser bespisningen af kvinder og børn under storlockouten. 3. Anton Hansen4. En gruppe arbejdere er taget i skoven under storlockouten. … 130 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 2 Open MØD PIONÆRERNE: LOUIS PIO 🚩Under Slaget på Fælleden i 1872 gik arbejderne arm i arm – bevæbnet med noget helt særligt: deres stemmer.Louis Pio og arbejderbevægelsen brugte sangen som et våben i kampen for frihed og retfærdighed. 🎶Sangen samlede arbejderne, gav dem en fælles stemme og viste deres styrke. 📖🎶I år fylder Arbejdersangbogen 100 år. Det fejrer vi med særudstillingen, Alting begynder med en sang, hvor du kan opleve historien om sangens betydning for arbejderbevægelsen – fra Louis Pio og Slaget på Fælleden til i dag. … 101 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Sep 1 Open KULTUREN ER UNG 🪩Er du 27 år eller yngre? Så er uge 37 noget for dig!Det er nemlig K7 Week, og det betyder, at du kan komme gratis på over 250 museer landet over – også hos Arbejdermuseet! 🙌Tag med tilbage til dengang, bedstemor var ung, i vores hyggelige 1950’er-lejlighed. Oplev den medrivende lys- og lydfortælling om Slaget på Fælleden i museets gamle loftsrum. Og slut besøget af med en historisk Stjernepilsner i byens måske flotteste lokale: Festsalen. 🍻Så hvorfor ikke bruge K7 Week på at gå på museum?Hent dit gratis K7-kort på k7k7.dk – og gå på opdagelse i kulturlivets perler. 💫Vi ses på Arbejdermuseet! … 18 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 29 Open HUSKER DU RIBUS-KONFLIKTEN 🚌 🎶I 1994 overtog busselskabet RiBus de kommunale bybusser i Esbjerg. Chaufførerne blev tilbudt forringede løn- og arbejdsvilkår, og dem, der ikke ville acceptere den nye overenskomst, blev fyret.Det blev begyndelsen på en lang og voldsom konflikt.Men kampen blev ikke kun ført med strejker, blokader og demonstrationer. Den blev også sunget.Chaufførerne samlede konfliktens sange i Blokadevagtens sangbog – blandt andet den ikoniske ”Når jeg ser en RiBus brænde”, sunget på melodien til Når jeg ser et rødt flag smælde.Sangen blev et fælles sprog, et samlingspunkt og et fredeligt kampvåben. Og solidariteten med Esbjerg bredte sig over hele landet. Den 20. april 1995 gik mere end 250.000 arbejdere og funktionærer i strejke i en national solidaritetsaktion for chaufførerne.Men hvilken rolle har sangens magt spillet i arbejderbevægelsens kampe? 🎵Det undersøger vi i særudstillingen ”Alting begynder med en sang”.Her fortæller vi historien om sangen som kampmiddel – fra arbejderbevægelsens første år i 1870’erne til fredsdemonstrationer, kvindekampe, blokader og strejker. Og selvfølgelig har Esbjerg og RiBus-konflikten fået deres eget afsnit.For når mennesker kæmper sammen, kan en sang nogle gange være mere end bare en sang.Kom ind og oplev historien – og hør, hvad der sker, når kampen får en melodi. 🎶📸: Harry Nielsen. Demonstration på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med RiBus-konflikten i Esbjerg, 1995. … 153 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Aug 27 Open Et godt museumsbesøg slutter altid i shoppen 😎 … 98 0 Indlæs flere … Følg os på Instagram