1. maj for fællesskabet

Pressemeddelelse

M20080422014

I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-fejringerne ikke kan afholdes fysisk. At forsamle sig og gøre fællesskabet tydeligt har i 150 år været en af arbejderbevægelsens største styrker. Derfor begrænsede myndighederne møder og optog i bevægelsens første mange år. Og derfor udfordrer endnu en 1. maj bag skærmen også lønmodtagernes fællesskab.

1. maj-taler på facebook, digital fællessang, kampdag på afstand. Det er det muliges kunst at holde fast i fællesskabet, der historisk set har været et arbejderbevægelsens vigtigste redskaber. Siden 1890 har 1. maj været en demonstration af det velorganiserede fællesskab mellem tusindvis af lønmodtagere. Men når man ikke kan forsamles fysisk, kan bevidstheden om fællesskabet risikere at blive mere utydelig.

1. maj-demonstration med bannere og flag ca 1907 


Den individuelle lønmodtager står generelt svagt i forhold til at ændre på løn- og arbejdsforhold. Det er ved at stå sammen, at der kan skabes forandringer. Da arbejderbevægelsen blev dannet for 150 år siden, stod arbejderne stort set uden formel indflydelse på samfundslivet, da de ikke havde stemmeret. Men ved at slå sig sammen opnåede arbejderne styrke til at sætte kraft bag ønskerne om kortere arbejdstid, bedre løn og en højere grad af tryghed i tilværelsen, både i forhandlinger med arbejdsgivere og med deltagelse i det politiske liv.

  • 1. maj demonstration på Fælleden 1899
  • 1. maj i Odense ca. 1925
  • 1. maj demonstration passerer Dronning Louises bro 1933  
     
  • 1. maj-optog med Th. Stauning i spidsen passerer Social-Demokratens bygning i Nørre Farimagsgade 1914 
  • 1. maj i Slagelse. Gruppebillede af deltagere med bannere, slogans og majkranse 1908
  • 1. maj H C Andersens boulevard ca. 1906
  • 1. maj demonstration på Fælleden 1899 / foto af Peter L. Petersen
  • Plakat fra 1. maj 1890

En fejring af demokrati og ytringsfrihed

Når de røde faner bæres gennem landets byer 1. maj, så tænker vi på kampen for bedre løn- og arbejdsforhold, på velfærd og på solidaritet. Men det er vigtigt at huske, at 1. maj grundlæggende også er en fejring af retten til at ytre sig. Op til afholdelsen af den første 1. maj-fejring i Danmark i 1890 var der stor bekymring hos myndighederne for, hvad demonstrationerne kunne udvikle sig til. I de første 10 år blev der ikke givet tilladelse til optog gennem gaderne, men kun til at arbejderne kunne forsamles på udvalgte steder. Især var der bekymring for brugen af røde faner, som i en periode efter Slaget på Fælleden i 1872 havde været direkte forbudt at vise offentligt.

1. maj-møderne tydeliggør både styrken af fællesskabet for omverdenen, men bekræfter også den enkelte deltager i at være en del af et kraftfuldt fællesskab. Spørgsmålet er, hvordan fællesskabet kan blive klart og nærværende hvis store optog og fællesmøder også i fremtiden indebærer en fare for folkesundheden.

Kontakt

Ønskes interview, fotos eller information, kontakt Stine Groth Rasmussen, kommunikationsansvarlig for Arbejdermuseet på sgr@rbejdermuseet.dk eller tlf. 33 48 03 19

1. maj-demonstration på Grøntorvet med Th. Stauning i spidsen 1925 

Fakta om 1. maj

I år er det tredje gang i historien, at 1. maj-festerne bliver aflyst. Første gang var i 1940 under besættelsen, hvor større forsamlinger var forbudt. Anden gang var i 2020 under corona.

Beslutningen om at etablere Arbejdernes internationale kampdag blev truffet i 1889, og dagen har siden da været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i 1890 med møder i en række byer.

I 1890 forbød politiet arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. I København blev der også givet påbud om at arbejderne kun måtte diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.
Selvom hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op.

Det var først 10 år senere, i 1899, ved den tiende 1. maj fejring på Fælleden i København, at der var kvindelige talere på programmet. Det var Andrea Nielsen, der var formand for De kvindelige Herreskræddere, og Olivia Nielsen, der var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Det var også først i 1899, at arbejderne i København fik lov til at gå i optog gennem byen med røde faner.

I de første 30 år var det centrale krav ved 1. maj demonstrationerne ”8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile”. Kravet blev gennemført for størstedelen af det private arbejdsmarked i 1919

I 1940, da 1. maj blev aflyst på grund af forsamlingsforbud under den tyske besættelse, bragte avisen Social-Demokraten en leder. Her et uddrag:
”Forholdene har medført, at vi ikke i Aar paa vanlig Vis fejrer den Majfest, som danske Arbejdere ellers har holdt siden 1890. 50 Aaret for den første Majdag bliver en tavs, stille Fest. Men vi fejrer den saa meget større i vore Tanker. Gaar vi ikke i Procession, og synger vi ikke de gamle Majsange, saa gaar dog vore Tanker sammen med vore Kammeraters tilbage til de stolte Idéer, som er Majdagens: Fred paa Jorden, Ret for Arbejderne, Broderskab mellem Menneskene.
…
Naar vi i Aften sidder hjemme og lytter til Radioens Majtoner, saa gaar vore Tanker fremad til en ny Tid, hvor en ny Slægt bygger en ny og bedre Verden op. Vi tvivler ikke et Øjeblik om, at det vil ske. Livet, Udviklingen, det evige Fremskridt kan for en Tid hemmes, men aldrig standses.”

Når pandemi og krig ikke sætter en bremse i, startes kampdagen traditionelt set i Arbejdermuseets festsal, hvor 1. maj er blevet fejret lige siden 1890. Men også festsalen i Rømersgade må undvære fællesskabet i år.

arbejdermuseet_workersmuseum

View

Okt 8

Open
🎉 KULTURNATTEN – DE BRØLENDE 20’ERE PÅ ARBEJDERMUSEET 🎉 Tag med tilbage til de festglade 1920’ere, når Arbejdermuseet fyldes med musik, dans, fællessang, mode, historie og fællesskab. Find festtøjet frem, og oplev en aften med @charliesbluewhale s swingende toner, perler og pailletter, smugkro og masser af historier fra et årti i forandring. I Festsalen: 🎵 Fællessang med folkets favoritter gennem 100 år Kl. 18.30–19.00 og 20.30–21.00 👗 Historisk modeshow ved Frederikke Heick og hendes sprudlende modeller Kl. 19.30–20.00 og 21.15–21.45 💃 Dansefest med Charlies Blåhval Kl. 22.15–23.45 På loftet: 🍺 Smugkro & historiequiz Museets ikoniske loft bliver til en stemningsfuld smugkro med Stjernepilsner og historiequiz med museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen. Dyst med om fine præmier! Quiz kl. 19, 20, 21 og 22. ✂️ Gør det selv – som i 1920’erne Kl. 18–22 Skab dit eget festtegn sammen med Elle og Anne fra Tall Hat Tales – et lille visuelt statement, du kan bære med dig ud i @kulturnatten . 🧑‍🧒‍🧒 For børn og barnlige sjæle Hele aftenen kan I lege jer gennem historien i Børnenes Arbejdermuseum – sortér flasker, besøg pantelåneren, snig jer gennem baggården og flyt ind hos familien Petersen i 20’er-lejligheden. 🎎 Tæt på Stauning – bag kulisserne Kom helt tæt på Thorvald Stauning og se genstande, der normalt gemmer sig i museets magasiner. Mød barnet, arbejderen, politikeren og landsfaderen bag myten. 🖼️ Én aften – seks udstillinger Med dit kulturpas får du adgang til alle vores udstillinger. Mød vores faglige eksperter og oplev bl.a. den nyåbnede særudstilling, Det er bare et arbejde, om kampen for et trygt og værdigt arbejdsliv. ☕ Kiksekage, kaffe, smørrebrød & Stjernepilsner Hele aftenen kan du slå dig ned i kaffebaren med kiksekage og sort kaffe – eller besøge Café & Øl-Halle. Kl. 17–22 serveres kartoffelsuppe fra det udendørs suppekøkken, smørrebrød og Stjernepilsner. ✨ Kom med til en aften, hvor 1920’erne brøler på Arbejdermuseet! 👉 Se hele programmet på vores hjemmeside.

🎉 KULTURNATTEN – DE BRØLENDE 20’ERE PÅ ARBEJDERMUSEET 🎉

Tag med tilbage til de festglade 1920’ere, når Arbejdermuseet fyldes med musik, dans, fællessang, mode, historie og fællesskab. Find festtøjet frem, og oplev en aften med @charliesbluewhale s swingende toner, perler og pailletter, smugkro og masser af historier fra et årti i forandring.

I Festsalen:
🎵 Fællessang med folkets favoritter gennem 100 år
Kl. 18.30–19.00 og 20.30–21.00

👗 Historisk modeshow ved Frederikke Heick og hendes sprudlende modeller
Kl. 19.30–20.00 og 21.15–21.45

💃 Dansefest med Charlies Blåhval
Kl. 22.15–23.45

På loftet:
🍺 Smugkro & historiequiz
Museets ikoniske loft bliver til en stemningsfuld smugkro med Stjernepilsner og historiequiz med museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen. Dyst med om fine præmier!
Quiz kl. 19, 20, 21 og 22.

✂️ Gør det selv – som i 1920’erne
Kl. 18–22
Skab dit eget festtegn sammen med Elle og Anne fra Tall Hat Tales – et lille visuelt statement, du kan bære med dig ud i @kulturnatten .

🧑‍🧒‍🧒 For børn og barnlige sjæle
Hele aftenen kan I lege jer gennem historien i Børnenes Arbejdermuseum – sortér flasker, besøg pantelåneren, snig jer gennem baggården og flyt ind hos familien Petersen i 20’er-lejligheden.

🎎 Tæt på Stauning – bag kulisserne
Kom helt tæt på Thorvald Stauning og se genstande, der normalt gemmer sig i museets magasiner. Mød barnet, arbejderen, politikeren og landsfaderen bag myten.

🖼️ Én aften – seks udstillinger
Med dit kulturpas får du adgang til alle vores udstillinger. Mød vores faglige eksperter og oplev bl.a. den nyåbnede særudstilling, Det er bare et arbejde, om kampen for et trygt og værdigt arbejdsliv.

☕ Kiksekage, kaffe, smørrebrød & Stjernepilsner
Hele aftenen kan du slå dig ned i kaffebaren med kiksekage og sort kaffe – eller besøge Café & Øl-Halle. Kl. 17–22 serveres kartoffelsuppe fra det udendørs suppekøkken, smørrebrød og Stjernepilsner.

✨ Kom med til en aften, hvor 1920’erne brøler på Arbejdermuseet!

👉 Se hele programmet på vores hjemmeside. …

38 0

arbejdermuseet_workersmuseum

View

Okt 2

Open
HVOR MANGE FAGLIGHEDER SKAL DER TIL FOR AT SÆTTE EN KJOLE OP? 👗 Når det lige netop er denne kjole, er svaret i hvert fald: et par kyndige konservatorer, håndværkere og museumsinspektører. For det er ikke en hvilken som helst kjole. Det er kjolen Sofie Linde bar da hun var vært ved Zulu Comedy Galla i 2020. Under showet holdt Sofie Linde sin tale om seksuel chikane og uligestilling i mediebranchen. Talen blev siden et vigtigt øjeblik i den anden bølge af #MeToo i Danmark. Derfor er kjolen mere end et stykke tøj. Den er blevet et symbol på at sige fra over for et dårligt arbejdsmiljø – og på ønsket om at skabe forandring. ✊ I morgen åbner vi udstillingen, Det er bare et arbejde. Her stiller vi skarpt på, hvad det gør ved os at gå på arbejde. Ved kroppen og ved sjælen. På godt og ondt. Vi glæder os til at vise udstillingen, hvor du kan se Sofie Lindes kjole og meget, meget andet. Ses vi? 💛

HVOR MANGE FAGLIGHEDER SKAL DER TIL FOR AT SÆTTE EN KJOLE OP? 👗

Når det lige netop er denne kjole, er svaret i hvert fald: et par kyndige konservatorer, håndværkere og museumsinspektører.

For det er ikke en hvilken som helst kjole. Det er kjolen Sofie Linde bar da hun var vært ved Zulu Comedy Galla i 2020.

Under showet holdt Sofie Linde sin tale om seksuel chikane og uligestilling i mediebranchen. Talen blev siden et vigtigt øjeblik i den anden bølge af #MeToo i Danmark.

Derfor er kjolen mere end et stykke tøj. Den er blevet et symbol på at sige fra over for et dårligt arbejdsmiljø – og på ønsket om at skabe forandring. ✊

I morgen åbner vi udstillingen, Det er bare et arbejde.

Her stiller vi skarpt på, hvad det gør ved os at gå på arbejde. Ved kroppen og ved sjælen. På godt og ondt.

Vi glæder os til at vise udstillingen, hvor du kan se Sofie Lindes kjole og meget, meget andet.

Ses vi? 💛 …

286 8

arbejdermuseet_workersmuseum

View

Sep 24

Open
BAG KULISSERNE 🔨 Vi er snart klar med vores nye særudstilling ‘Det er bare et arbejde’. Der bliver malet, boret og arbejdet på højtryk, så vi kan slå dørene op 3. oktober! 🛠️ Udstillingen stiller skarpt på, hvad det gør ved os at gå på arbejde – på krop og sjæl. Hvorfor trives nogle, mens andre slides ned? Her er historier om fællesskab, faglig stolthed og arbejdsglæde – men også om nedslidning, ulykker, stress, sexisme og diskrimination.

BAG KULISSERNE 🔨

Vi er snart klar med vores nye særudstilling ‘Det er bare et arbejde’. Der bliver malet, boret og arbejdet på højtryk, så vi kan slå dørene op 3. oktober! 🛠️

Udstillingen stiller skarpt på, hvad det gør ved os at gå på arbejde – på krop og sjæl. Hvorfor trives nogle, mens andre slides ned?

Her er historier om fællesskab, faglig stolthed og arbejdsglæde – men også om nedslidning, ulykker, stress, sexisme og diskrimination. …

54 0