Arbejdermuseet
Følg med i kalenderen
Debatter, fællessang, koncerter, omvisninger og meget mere.
Da oldemor var barn
Prøv at være bybud i købmandsbutikken, at sortere flasker og at lege i baggården.
Aktuelle udstillinger
Se hvad særudstillingen handler om og hvilke andre udstillinger, du kan opleve på museet.
En pause og en kaffetår
Hygge som i halvtredserne - med kiksekage og Richs kaffe. Lidt nostalgi og en forfriskning.
Ny-istandsat
Hold dit møde, konference eller reception i vores smukke, historiske lokaler.
Arbejdermuseets arkiv
For for alle historieinteresserede, videbegærlige og søgende sjæle.
Åben hver dag
Husk at bestille bord på forhånd, hvis du vil prøve det populære smørrebrødsbord
Følg projektet
Arbejdermuseet deltager i en international nominering af arbejderforsamlingsbygninger.
Besøg kaffebaren
Tag en pause i vores kaffebar og snup en kiksekage, yankiebar eller en Stjernepilsner
En baggård fra 1930erne
Arbejdermuseet bringer et stykke glemt bykultur tilbage.
Læs mere om prisen
Arbejdermuseet blev i 2023 hædret med en stor international pris: Europarådets museumspris.
Fællesbillet
Køb én billet til seks museer, der alle ligger omkring Kongens Have og Østre anlæg.
🎉TILLYKKE TIL LEIF SYLVESTER! 🎉I dag fylder multikunstneren Leif Sylvester 86 år – og vi sender ham de varmeste fødselsdagshilsner! 🌹Gennem årtier har han sat sit helt særlige præg på dansk kunst og kultur med sin farverige, frie og livsbekræftende tilgang til både maleri, musik, gadegøgleri og film.I vores særudstilling "Leif Sylvester – Friheden Flyver", kan du opleve hans værker helt tæt på og dykke ned i et univers fyldt med fantasi, humor og menneskelighed.Har du ikke set udstillingen endnu, så er det oplagt at kigge forbi – måske som en lille fødselsdagshyldest? 🎈
“EN MAND ER TABT FOR BEVÆGELSEN, SÅ SNART HAN HAR FÅET SIG EN KOLONIHAVE!”Så barsk lød dommen i Social-Demokraten omkring år 1900, da kolonihaverne begyndte at skyde op rundt om de store byer. Arbejderbevægelsen frygtede, at haven ville stjæle tiden fra møder og organisering – at kampen ville gå tabt mellem kartoffelrækkerne. 🥔Men virkeligheden blev en anden.For tusindvis af arbejderfamilier blev kolonihaven et tiltrængt åndehul i en hverdag præget af hårdt fysisk arbejde, trange boliger og store børneflokke. 🌿Et lille stykke jord, hvor man kunne trække vejret efter en lang arbejdsuge.Et sted, hvor børn fra brokvartererne pludselig kunne mærke græs mellem tæerne og se ting gro. 🌱En erindring beskriver det sådan:“Hele vort liv blev udspillet i Vesterbros stenørken… det er umuligt at beskrive den naturglæde, der greb mig i kolonihaven.”🌿 Kolonihaverne opstod i slutningen af 1800-tallet. De første initiativer kom fra borgerskabet – både af velgørenhed og af økonomisk fornuft. Frisk luft og grøntsager gav stærke og stabile arbejdere på fabrikkerne. 💪I begyndelsen var haverne rene nyttehaver med kartofler, kål og gulerødder som livsvigtige bidrag til husholdningen. 🥕🥬Husene var små – ofte kun 7–10 m² – bygget af genbrugsmaterialer som fiske- og frugtkasser, gamle døre og vinduer. Men de blev passet med stolthed ❤️ og fik navne som Aftenro, Arbejdshvile og Harmoni.Efter 1919, da 8-timers arbejdsdagen blev indført, og især efter ferieloven i 1938, fik arbejderfamilier mere fritid. ⏳Kolonihaven forandrede sig – fra nødvendigt spisekammer til grønt fristed, hvor familier tilbragte sommeraftener og ferier. Flagstænger dukkede op, og haverne udviklede sig til små sommerhuse med blomster, hække og egne traditioner. 🎧 Er du nysgerrig på mere kolonihavehistorie?Kolonihaveforbundet har netop udgivet en podcast i to afsnit, hvor Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen, og Industrimuseets direktør, David Holt Olsen, guider gennem kolonihavernes historie.Lyt med via link i profilbeskrivelsen.
I KRIG & KÆRLIGHED❤️Tidligt om morgenen den 9. april 1940 krydsede tyske soldater den danske grænse, og få minutter senere gik de første i land ved Langelinie. ✈️Fly brummede lavt hen over hustagene og vækkede danskerne til en ny og utryg virkelighed.Besættelsens fem år satte hurtigt spor i hverdagen: censur, mørklægning og rationering på helt almindelige varer. 🕯️🍞Men midt i den kontrollerede tilværelse opstod også små, stærke udtryk for håb og menneskelighed.Et af dem finder vi i vores samling:👉 Et rationeringskort til kærlighed ❤️Kortet blev skabt af Otto Jensen fra Nørrebro. Med humor og varme mindede han folk om, at selvom meget kunne blive rationeret, så behøvede kærligheden ikke at være det.Tværtimod.Hvert lille mærke på kortet var en invitation til at give mere af den – frit, generøst og uden begrænsning. 💌Vil du vide mere om besættelsen set gennem arbejderhistorien?Dyk ned i vores historiske temasider her 👇https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/det-lange-seje-traek-om-parti-og-fagbevaegelse/besaettelsen-og-levevilkaar/
ARBEJDERNES FORSAMLINGSBYGNINGMuseumsinspektør Kristian gi’r en omgang – denne gang i historien.Kom med på en levende omvisning på Arbejdermuseet, og hør historien om et hus skabt til frie tanker og høje stemmer, hvor demokratiet blev øvet, og fællesskaberne tog form. ✊Festsalen er hjertet i Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879. Den er fyldt med udsmykninger og maleriske detaljer, der vidner om en stolthed blandt de mange forskellige fag og håndværkere, der har brugt huset i Rømersgade.Festsalen har dannet ramme om utallige møder, politiske diskussioner, kongresser og fester, og tusindvis af arbejdere er blevet oplært til deltagelse i demokratiet og i samfundslivet.Forsamlingsbygningen i Rømersgade er i dag Europas ældste arbejderforsamlingshus – og står foran en mulig optagelse på UNESCOs verdensarvsliste. Vil du lære mere? 🎟️Find din billet via link i profilteksten. 📆 søndag 19. april kl. 11-12.