Arbejdermuseet
Temporary and permanent
See which exhibitions you can experience at the museum.
For families
Play, touch and have fun in the Childrens' Workers Museum.
After the restoration
The banquet hall from 1879 was thoroughly restored in 2021. It has recieved The Color Award.
Traditional Danish smørrebrød
Enjoy the fine art of traditional Danish smørrebrød in the historical basement restaurant.
Follow the project
The Workers' Museum is participating in an international nomination of workers' assembly buildings.
The Coffee Bar
Experience the old Copenhagen. Visit the 1950s coffee bar and get a taste of Danish culture.
The Workers Museum has been expanded
Step back in time to a genuine and authentic backyard from a century ago.
Temporary exhibition
We give voices to the union representatives in the past and present, and in the future
VERDENSDAGEN MOD BØRNEARBEJDE 👧📰 "Jeg blev hevet ud af sengen som kun 4-årig og måtte trave hele vejen fra Amager ind til Farimagsgade. Aviserne skulle hentes tidligt – og så begyndte dagens job. Jeg vidste ikke, hvor højre eller venstre var, men fik stukket aviserne ind under armen til de forskellige sider." I anledning af Verdensdagen mod Børnearbejde har vi været en tur i samlingen og set nærmere på billeder og erindringer om børnearbejde. I erindringssamlingerne fra slutningen af 1800-tallet og frem til mellemkrigstiden går den samme fortælling igen: Barndommen var ikke kun leg og skole – den var også hårdt arbejde. For tusindvis af arbejderbørn var det en selvfølge at bidrage, både med det usynlige arbejde i hjemmet og med lønnet arbejde blandt voksne. Men ikke alle accepterede det. Allerede i 1871 krævede Louis Pio, at børnearbejdet skulle ophøre. Arbejderbevægelsen gjorde kampen til en mærkesag: Børn skulle have ret til skolegang, hvile og en barndom – ikke slides op på arbejdsmarkedet. ✊📚 Modstanden var dog stor. På landet var børns arbejdskraft vigtig, og i byerne frygtede fabrikanterne, at produktionen ville gå i stå uden dem. Samtidig var mange arbejderfamilier afhængige af børnenes indtægt for at få hverdagen til at hænge sammen. I 1873 kom Fabriksloven, som forbød børn under 10 år at arbejde på fabrik og satte grænser for arbejdstiden. Men loven blev ofte omgået, og mange børn fortsatte med at arbejde – før og efter skole, i hjemmene, på fabrikkerne og på landet. Til efteråret kan du opleve mere i vores nye udstilling, Det er bare et arbejde, hvor vi går tæt på børnearbejdet, Fabriksloven og kampen for et værdigt arbejdsliv. 🏭
ALTING BEGYNDER MED EN SANG – NY SÆRUDSTILLING ÅBNET 🎶Snoren er klippet, og vi er klar til at byde jer velkommen i vores spritnye særudstilling, Alting begynder med en sang 🎉✂️ Udstillingen fortæller historien om, hvordan sang gennem generationer har givet håb, skabt fællesskab og samlet mennesker i kampen for et bedre liv. Arbejdersangen har været et fredeligt politisk kampmiddel, en fælles stemme og et stærkt kulturelt samlingspunkt for arbejdere i Danmark🎶Vil du dykke endnu længere ned i sangenes historie og gennemslagskraft? 🎵Så kom med til fællessang og foredrag om Den Røde Arbejdersangbog torsdag den 18. juni. Sammen synger vi de sange, der har båret håb, kampgejst og fællesskab gennem generationer ❤️✊Læs mere om arrangementet via link i bio. 📸: Malthe Ivarsson
INGEN SEJR UDEN KAMP – 150 ÅR I DAG 🚩 I dag er det 150 år siden, at den første kvindefane blev båret gennem Københavns gader på Grundlovsdag.I slutningen af 1800-tallet var Grundlovsdag ikke kun en festdag – den var også en kampdag. Arbejderbevægelsen brugte optogene til at vise sin styrke i det offentlige rum, og i 1876 vakte én fane særlig opsigt.Kort før arbejdernes grundlovsfest den 5. juni blev spørgsmålet rejst i Socialdemokratiets centralbestyrelse: Måtte kvinderne deltage i demonstrationen med deres egen fane?Debatten blev voldsom. Hele 30 medlemmer tog ordet, flere mænd protesterede kraftigt, og nogle truede med at forlade optoget. Et medlem måtte endda bortvises.Men partiets leder, Louis Pio, talte for kvindernes ret til at deltage. Den fri Kvindelige Forening delte bevægelsens socialistiske idealer og hørte derfor naturligt til i optoget, argumenterede han. Kvindernes fane blev indviet den 31. maj 1876. Den var blodrød og bar ordene "Ingen sejr uden kamp". ✊På Grundlovsdag deltog 46 foreninger med i alt 61 faner. Tusindvis af mennesker marcherede gennem byen, og midt i optoget blev den første kvindefane båret frem som et symbol på kvinders ret til at deltage i det politiske liv på lige fod med mænd.📸 Den første kvindefane:Den originale fane er gået tabt. I forbindelse med vores tidligere særudstilling, Kvindeliv, skabte kunstneren Nina Kleivan denne fortolkning. Fanen er fremstillet af genbrugstekstiler, og de mange fotografier består af selfies indsendt af mennesker fra hele landet, som ønskede at være med til at bevare historien om den første kvindefane.Historien minder os om, at rettigheder og deltagelse aldrig er kommet af sig selv❤️
GRUNDLOVSDAG SOM POLITISK KAMPDAG 🇩🇰✊Grundlovsdag har ikke altid været en hyggelig fejring af demokratiet. I slutningen af 1800-tallet var dagen en politisk styrkeprøve mellem landets partier – og arbejderbevægelsen gjorde den til sin egen. 🔥Efter Slaget på Fælleden i 1872, hvor arbejdernes ret til at samles og ytre sig blev udfordret, gik tusindvis af arbejdere på gaden for at markere Grundloven. Med faner, taler og sang skabte de en ny tradition for Grundlovsdag. 🎶🚩Sangen spillede en særlig rolle i arbejderbevægelsens fejringer. Allerede i 1885 deltog over 100 sangforeninger, fagforeninger og partiafdelinger i optoget gennem København. Arbejdersangene samlede deltagerne, gav mod og gjorde fejringerne til stærke fælles oplevelser i byens rum. 🎵Ved Grundlovens 50-års jubilæum i 1899 kulminerede de store arbejderoptog: 30.000 mennesker, 205 foreninger og 34 musikkorps deltog på Nørre Fælled – midt under den storlockout, der kastede mange arbejderfamilier ud i fattigdom. Få måneder senere blev Septemberforliget indgået, og den danske model blev født. ✊Vil du fejre Grundlovsdag sammen med os? Så kom ind og se vores splinternye særudstilling, Alting begynder med en sang, som åbner i dag! 🎉Udstillingen fortæller om sangens kraft som et fredeligt, politisk kampmiddel for arbejderne – og dens evne til at skabe fælles kultur, sammenhørighed og stærke sociale bånd. ❤️🎶📸: Harald Berthelsen