A på plakaten Pressemeddelelse Fra små kunstværker til det velkendte politikerportræt. Ikoniske plakater udstilles på Arbejdermuseet i anledning af Socialdemokratiets 150-års jubilæum. A på plakaten åbner 10. juni Socialdemokratiet og den politiske plakat har en lang historie sammen. Socialdemokratiet er Danmarks første moderne masseparti. Lige fra dets fødsel for 150 år siden har kommunikationen med vælgerne været en hjørnesten for partiet. Med egen presse, politisk agitation og bred oplysning skulle arbejderne, og senere den brede befolkning, vindes for sagen. Da den politiske plakat brød frem omkring år 1900, var det naturligt, at Socialdemokratiet som det første af partierne indså dens potentiale for at påvirke vælgerne. Som nyt, moderne massemedie kunne plakaten levere et hurtigt budskab til byens vælgere på vej til og fra arbejde. Den blev et vigtigt våben i kampen for politisk indflydelse. Socialdemokratiet stod fast på at ændre samfundet ad demokratisk vej. Det krævede stemmer, og plakaten gjorde det muligt at nå så mange som muligt med de politiske budskaber. Flere hundrede plakater Den 10. juni åbner Arbejdermuseet udstillingen A på plakaten, som viser 34 ikoniske plakater, der udstilles i original. Hertil kommer muligheden for at se 70 kopier og opleve yderligere hundredvis digitalt. Plakaterne er fra Arbejdermuseets enorme arkiv med over tusind forskellige alene fra Socialdemokratiet. I udstillingen vises både tidlige plakater fra plakatkunstens gyldne periode, hvor tidens største tegnere udformede plakaterne, frem mod de seneste årtiers masseproducerede politikerportrætter. Plakaterne er et vidnesbyrd om forskellige tiders ideer, værdier og paroler og afspejler partiets og samfundets udvikling. Og så fortæller de med deres motiver, sprog og æstetik historien om, hvordan partiet har ønsket at fremstille sig selv over for vælgerne. Direktør for Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen siger: “Socialdemokratiets historie er på mange måder også hele det moderne Danmarks historie. Og plakaterne er et møde med personer, emner og spørgsmål, der har været centrale for den brede befolkning i forskellige perioder i samfundsudviklingen. Plakaterne har været et vigtigt redskab til at forme billedet af Socialdemokratiet, og derfor er de oplagte til at fortælle om partiets 150-årige historie.” I perioder var det landets dygtigste tegnere, der udformede valgplakaterne. Her er det Anton Hansens valgplakat fra folketingsvalget i 1926. Socialdemokratiet er et rødt, moderne damplokomotiv – modstanderen fra Venstre et dorsk æsel, som blokerer fremskridt.Valgplakat fra 1999. Fra valget til Europaparlamentet, hvor Helle Thorning-Schmidt blev valgt ind. Læs mere om udstillingen Fotos:Se og download et udvalg af de udstillede plakater. Må frit bruges med kreditering: Arbejdermuseet Vil du se udstillingen som presse?Vi arrangerer gerne en omvisning i udstillingen, og ellers er du meget velkommen til at se den på egen hånd. Ønsker du interview eller mere information eller fotos, kontakt venligst kommunikationsansvarlig Stine Groth Rasmussen på sgr@arbejdermuseet.dk eller tlf 33 48 03 19 150 år med arbejderbevægelse i Danmark A på Plakaten er en del af Arbejdermuseets markering af arbejderbevægelsens 150-års jubilæum i 2021. D. 15. oktober 2021 er selve jubilæumsdagen, hvor Louis Pio for 150 år siden stiftede Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Arbejdermuseet inviterer til den store jubilæumsfest på denne aften, hvor der også er Kulturnat. Her åbner den ny-restaurerede festsal igen med nye udstillinger, lydværk og historiefortælling om arbejdernes Forsamlingsbygning. Følg med på vores sociale kanaler, hvor vi hele jubilæumsåret fortæller historier om arbejderne, deres kampe, om organiseringen og fællesskabet, der har sat rammerne for vores velfærdssamfund. Facebook Instagram LinkedIn arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 18 Open 🎉TILLYKKE TIL LEIF SYLVESTER! 🎉I dag fylder multikunstneren Leif Sylvester 86 år – og vi sender ham de varmeste fødselsdagshilsner! 🌹Gennem årtier har han sat sit helt særlige præg på dansk kunst og kultur med sin farverige, frie og livsbekræftende tilgang til både maleri, musik, gadegøgleri og film.I vores særudstilling "Leif Sylvester – Friheden Flyver", kan du opleve hans værker helt tæt på og dykke ned i et univers fyldt med fantasi, humor og menneskelighed.Har du ikke set udstillingen endnu, så er det oplagt at kigge forbi – måske som en lille fødselsdagshyldest? 🎈 … 75 4 arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 15 Open “EN MAND ER TABT FOR BEVÆGELSEN, SÅ SNART HAN HAR FÅET SIG EN KOLONIHAVE!”Så barsk lød dommen i Social-Demokraten omkring år 1900, da kolonihaverne begyndte at skyde op rundt om de store byer. Arbejderbevægelsen frygtede, at haven ville stjæle tiden fra møder og organisering – at kampen ville gå tabt mellem kartoffelrækkerne. 🥔Men virkeligheden blev en anden.For tusindvis af arbejderfamilier blev kolonihaven et tiltrængt åndehul i en hverdag præget af hårdt fysisk arbejde, trange boliger og store børneflokke. 🌿Et lille stykke jord, hvor man kunne trække vejret efter en lang arbejdsuge.Et sted, hvor børn fra brokvartererne pludselig kunne mærke græs mellem tæerne og se ting gro. 🌱En erindring beskriver det sådan:“Hele vort liv blev udspillet i Vesterbros stenørken… det er umuligt at beskrive den naturglæde, der greb mig i kolonihaven.”🌿 Kolonihaverne opstod i slutningen af 1800-tallet. De første initiativer kom fra borgerskabet – både af velgørenhed og af økonomisk fornuft. Frisk luft og grøntsager gav stærke og stabile arbejdere på fabrikkerne. 💪I begyndelsen var haverne rene nyttehaver med kartofler, kål og gulerødder som livsvigtige bidrag til husholdningen. 🥕🥬Husene var små – ofte kun 7–10 m² – bygget af genbrugsmaterialer som fiske- og frugtkasser, gamle døre og vinduer. Men de blev passet med stolthed ❤️ og fik navne som Aftenro, Arbejdshvile og Harmoni.Efter 1919, da 8-timers arbejdsdagen blev indført, og især efter ferieloven i 1938, fik arbejderfamilier mere fritid. ⏳Kolonihaven forandrede sig – fra nødvendigt spisekammer til grønt fristed, hvor familier tilbragte sommeraftener og ferier. Flagstænger dukkede op, og haverne udviklede sig til små sommerhuse med blomster, hække og egne traditioner. 🎧 Er du nysgerrig på mere kolonihavehistorie?Kolonihaveforbundet har netop udgivet en podcast i to afsnit, hvor Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard Andersen, og Industrimuseets direktør, David Holt Olsen, guider gennem kolonihavernes historie.Lyt med via link i profilbeskrivelsen. … 121 2 arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 9 Open I KRIG & KÆRLIGHED❤️Tidligt om morgenen den 9. april 1940 krydsede tyske soldater den danske grænse, og få minutter senere gik de første i land ved Langelinie. ✈️Fly brummede lavt hen over hustagene og vækkede danskerne til en ny og utryg virkelighed.Besættelsens fem år satte hurtigt spor i hverdagen: censur, mørklægning og rationering på helt almindelige varer. 🕯️🍞Men midt i den kontrollerede tilværelse opstod også små, stærke udtryk for håb og menneskelighed.Et af dem finder vi i vores samling:👉 Et rationeringskort til kærlighed ❤️Kortet blev skabt af Otto Jensen fra Nørrebro. Med humor og varme mindede han folk om, at selvom meget kunne blive rationeret, så behøvede kærligheden ikke at være det.Tværtimod.Hvert lille mærke på kortet var en invitation til at give mere af den – frit, generøst og uden begrænsning. 💌Vil du vide mere om besættelsen set gennem arbejderhistorien?Dyk ned i vores historiske temasider her 👇https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/det-lange-seje-traek-om-parti-og-fagbevaegelse/besaettelsen-og-levevilkaar/ … 172 3 arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 6 Open ARBEJDERNES FORSAMLINGSBYGNINGMuseumsinspektør Kristian gi’r en omgang – denne gang i historien.Kom med på en levende omvisning på Arbejdermuseet, og hør historien om et hus skabt til frie tanker og høje stemmer, hvor demokratiet blev øvet, og fællesskaberne tog form. ✊Festsalen er hjertet i Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879. Den er fyldt med udsmykninger og maleriske detaljer, der vidner om en stolthed blandt de mange forskellige fag og håndværkere, der har brugt huset i Rømersgade.Festsalen har dannet ramme om utallige møder, politiske diskussioner, kongresser og fester, og tusindvis af arbejdere er blevet oplært til deltagelse i demokratiet og i samfundslivet.Forsamlingsbygningen i Rømersgade er i dag Europas ældste arbejderforsamlingshus – og står foran en mulig optagelse på UNESCOs verdensarvsliste. Vil du lære mere? 🎟️Find din billet via link i profilteksten. 📆 søndag 19. april kl. 11-12. … 153 1 arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 4 Open 🌸FORÅRET ER LANDET I BØRNENES ARBEJDERMUSEUM🌸Vasketøjet er kommet på snoren – og det er altid et sikkert tegn på lysere dage, leg i gården og liv i luften ☀️Kig forbi og oplev hverdagen, som den så ud engang – nu med et strejf af forår 💛 … 99 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Apr 2 Open 💙 SAMMEN OM FN’S INTERNATIONALE AUTISMEDAG💙I dag markerer vi FN’s internationale autismedag – en dag, der sætter fokus på livet med autisme og vigtigheden af lige muligheder for alle.Dagen blev udpeget af FN i 2007 og handler ikke kun om at skabe opmærksomhed – men også om at fremme forståelse, accept og inklusion. Samtidig er det en anledning til at anerkende de mange værdifulde bidrag, mennesker med autisme giver til vores fællesskab 🌍Mange af de fremskridt, vi ser i dag, er drevet af autistiske fortalere, som arbejder for at få deres perspektiver og erfaringer hørt. Det er med til at styrke både lighed, frihed og demokratisk deltagelse for alle.På Arbejdermuseet ønsker vi, at alle skal føle sig velkomne 💛Derfor er vi stolte af vores samarbejde med Autism To Go, som har udarbejdet en social præsentation, så man trygt kan planlægge sit besøg hos os.Vi er også en del af Solsikkeprogrammet, og alle vores medarbejdere kender betydningen af Solsikkesnoren og er klar til at møde vores gæster med forståelse og respekt. 🌻Vi glæder os til at byde jer velkommen – og håber, I vil være med til at markere dagen sammen med os 💙Læs mere om vores tilgængelighedstiltag på vores hjemmeside. Find link i profilbeskrivelsen. … 19 0 arbejdermuseet_workersmuseum View Mar 30 Open 🐣 PÅSKEPIP & AKROBATIK 🤸I påsken inviterer vi til hygge og sjov for hele familien. Festsalen bliver til gøglerværksted, hvor vi sammen med @cphcircusspace styrker vores mod, træner gøgleri, akrobatik og klovneri. 🎪Gøglerværksted📆Mandag 30. marts – onsdag 1. april📍kl. 11.00 og kl. 13.30 – Varighed: cirka 30 minutter.Sammen med professionelle gøglere fra Cph Circus Space kan børnene prøve kræfter med akrobatik, jonglering og klovneri.💩 En lortedag📆Mandag 30. marts – onsdag 1. april📍kl. 10.30 og kl. 12.30📆Torsdag 2. april – mandag 6. april📍kl. 11.00 – Varighed: cirka 30 minutterEn levende og humoristisk oplevelse, hvor børn kommer tæt på arbejderbørns hverdag med skrald, storvask, lokummer og rotter.🚩 Leg i Børnenes Arbejdermuseum📍Hver dag, kl. 10.00-16.45Der er fri leg, og børnene kan udforske livet som arbejderbørn: klæde sig ud som i 1930’erne, lege købmand, cykle varer ud, sortere flasker og lave mad i baggårdslejligheden.👩👧👦 Familieomvisning: Leif Sylvester – Friheden flyver📆Torsdag 2. april – mandag 6. april📍kl. 12.30Kom med os på en omvisning for børn i særudstillingen, Leif Sylvester – Friheden flyver, hvor vi går på opdagelse i Sylvesters univers og sammen udforsker fantasi, farver og hverdagshelte. 🐦 Opdagelsesjagt: Friheden flyver – kan I fange den?📍Hver dag, kl. 10.00-17.00På egen hånd med oplevelseshæfteEn selv-guidet aktivitet, hvor familien sammen kan løse opgaver og fange friheden.🍋 Citronvand og romkuglerMuseets kaffebar byder på gule sodavand og romkugler. Spil et spil eller tegn dagens oplevelser, mens I nyder lidt godter. 🎟️Indgang og alle aktiviteter er gratis for børn. Køb billet til de voksne på forhånd og spar 10%. … 35 2 arbejdermuseet_workersmuseum View Mar 28 Open PÅSKESTREJKERNE 1985 – DANMARKSHISTORIENS STØRSTE STREJKE 💪Påskestrejkerne i marts og april 1985 er den største strejkebegivenhed i danmarkshistorien. Mellem 500.000 og 750.000 mennesker deltog i strejker og demonstrationer over hele landet – og særligt blokaden af Slotsholmen kom til at stå som et bemærkelsesværdigt øjeblik, både dengang og i dag.I et større perspektiv var konflikten kulminationen på en lang protestbølge, der allerede fik fart med Vietnambevægelsen og ungdomsoprøret i 1968. Kravene handlede om sociale forandringer og for en hel del aktivister om at revolutionere samfundet helt grundlæggende.Konkret var stridens kerne i påsken 1985 årets overenskomstforhandlinger: OK85. Et af de vigtigste krav var en 35-timers arbejdsuge. Forhandlingerne var fra starten tilspidsede og endte uden resultat. Mange forventede et hurtigt regeringsindgreb, men det lod vente på sig. I stedet eskalerede konflikten 🔥Strejker og lockout bredte sig, og rundt om i landet blev der afholdt informationsmøder, demonstrationer og blokader. Faglige aktivister organiserede sig i stor stil – ofte uden om LO og forbundsledelserne – og lokale netværk som Tillidsmandsringen i Aalborg og Den Storkøbenhavnske Tillidsmandsring spillede en central rolle.Regeringsindgrebet blev vedtaget 30. marts med virkning fra 1. april. Det fik imidlertid ikke protesterne til at stoppe. Tværtimod. Først 12. april ebbede de sidste strejker ud. Forhåbningerne om en generalstrejke og Poul Schlüter-regeringens (også kendt som WC-kumme-regeringen) fald blev ikke realiseret. Men fagbevægelsen fik markeret sig som en stærk samfundsaktør ✊Påskestrejkerne i 1985 står i dag side om side med folkestrejkerne 1943-44 og OK56 som nogle af de mest kraftfulde arbejdermanifestationer i det 20. århundrede.💬 Har du selv minder om påskestrejkerne, eller har du hørt fortællinger om dem? Del gerne i kommentarfeltet 👇 … 101 3 Indlæs flere … Følg os på Instagram