DU2: Familien Sørensen Hjem // Undervisning // Sprogskoler // DU2: Familien Sørensen Menu Undervisningen om familien Sørensen er lukket, da udstillingen er taget ned. Her finder du undervisningsmateriale fra forløbet, som du kan bruge til inspiration til din undervisning på sprogskolen. Muligheder for besøg Vi udbyder ikke længere undervisning om familien Sørensen til DU2, da udstillingen er lukket. I er velkomne til at booke et besøg på egen hånd, hvor I kan opleve museets andre udstillinger.. Det koster 300 kr. i bookinggebyr. Book her Til DU3 modul 4-5 tilbyder vi fortsat undervisningsforløbet Kampen for det gode arbejdsliv. Kontakt os på booking@arbejdermuseet.dk, hvis du har spørgsmål til andre muligheder for undervisning for jer som sprogskole. Undervisningsmaterialer Her finder du materialesættet udviklet til undervisningen om familien Sørensen ifm. museumsbesøg. Du er velkommen til at bruge det i din undervisning. Opgaverne er varierede læse-, skrive- og mundtlige øvelser, der bygger på kendte opgavestrukturer fra sprogskolen. Materialet indeholder desuden modultestforberedende opgaver. Opgaverne er tilpasset sprogskolernes virkelighed med skiftende fremmøde, og de kan laves uden deltagelse i undervisningen på museet og vice versa. Føropgaver Lærervejledning til føropgaver Efteropgaver Lærervejledning til efteropgaver Indholdet i undervisningen og i det tilhørende materiale retter sig mod emner som ud fra bekendtgørelsen for danskuddannelsen til voksne udlændinge med flere, er centrale at beskæftige sig med på DU2-modul 4-6, herunder: Arbejde (arbejdsformer før og nu, fagforeninger) Hverdagsliv og medborgerskab (Danmark før og nu – industrialisering, arbejde og familie, indblik i samfundsudvikling og levevilkår i perioden)